New Media – New Intimacies (NewMI)


 

Nye familieformationer gennem sociale medier

Rikke Andreassen, lektor, ph.d., Roskilde Universitet
E-mail: rikkean@ruc.dk

Rikke Andreassen

Hvordan skaber sociale medier nye familierelationer og familieformationer? Hvordan forhandles biologi, slægtsskab, intimitet og relationer i disse relationer? Disse spørgsmål vil lede forskningen i det voksende fænomen, hvor forældre med donor-børn (ofte sammen med voksne donor-børn) organiserer sig med det formål at finde halv-søskende til deres børn. Antallet af børn, der kommer til verden med hjælp fra en sæd- eller ægdonor, er eksploderet de seneste år, men der er kun lavet begrænset forskning om disse nye familieformationer. Når familier udvides med en række potentielle ’nye søskende’, skabes der nye familieformer og nye intimiteter, som gør, at vi er nødt til at re-tænke vores måder at forstå både familiebegrebet og intimitet på. Her er det de sociale medier, som muliggør og skaber nye familieformer. Familieformer som får helt afgørende betydning for de mennesker, der indgår i familierne, men også for alle os andre, da disse donor-familier sprænger grænserne for, hvordan vi opfatter familier.

 

Surrogati, online!

Michael Nebeling Petersen, adjunkt, ph.d., Syddansk Universitet
E-mail: nebeling@sdu.dk

Michael Nebeling Petersen

Traditionelt har homoseksuelle mænd dannet slægtskab i ”selvvalgte familier” eller ”regnbuefamilier”, familier bestående af fx to mødre, to fædre og et barn, hvor de to biologiske forældre ikke har noget seksuelt forhold med hinanden, og derfor grundlæggende anderledes end den klassiske kernefamilie og den heteronormative ideologi om reproduktion. Den homoseksuelle mands umulighed i at deltage i ’heteronormativ’ reproduktion’ har været medvirkende til og understøttet af den kulturelle konfiguration af den homoseksuelle mand som en altid allerede død mand, hvor degeneration har været forbundet til den (mandlige) homoseksualitets ikke-reproduktive natur.

Men i stigende grad tager homoseksuelle mænd til udlandet for at blive forældre gennem surrogati. Surrogati er en reproduktiv teknologi, der gør reproduktion, i mere klassisk og heteronormativ form, mulig for homoseksuelle mænd, som nu kan blive kun to forældre i en traditionel kernefamiliær form. Disse nye muligheder ændrer grundlæggende på homoseksuelle mænds symbolske og konkrete (queer) skrøbelige position uden for ’familien’ og ’reproduktionen’, og disse mænd bliver i stigende grad del af den nationale og heteronormative reproduktion såvel som inkluderet i heteronormative institutioner, fx ægteskabet. Men stadigvæk oplever de homoseksuelle fædre diskrimination og marginalisering. Og de homoseksuelle mænds familier er skrøbelige i den forstand, at de er diskursivt og affektivt sårbare og i konstant fare for at miste deres genkendelighed.

Dette subprojekt undersøger, hvordan homoseksuelle mænds familier og reproduktion, gennem transnational surrogati, tager form gennem nye medieteknologier. Projektet fokuserer på (1) blogs som en performativ medieteknologi, som muliggør at homoseksuelle mænds reproduktive proces materialiseres og dermed muliggør en graviditet, og (2) de fællesskaber og visualiteter, som er opstået på sociale medier som Twitter, Facebook og Instagram, og som hjælper med at strukturere og skabe etikkerne, kulturen og affekterne omkring homoseksuelle mænd og transnational surrogati som fænomen.

Sorg og erindring i en medialiseret tidsalder. Om brugen af Facebook i forbindelse med en nærtståendes død

Tobias Raun, adjunkt, ph.d., Roskilde Universitet
E-mail: tobiasra@ruc.dk

Tobias Raun

Facebook er det mest udbredte og brugte sociale medie i Danmark, hvor folk kan kommunikere deres tanker, følelser og meninger gennem statusopdateringer og billeder. Sitet muliggør, at man kan etablere og tilmelde sig interessebaserede grupper, gnidningsfrit dele filer, links, videoer osv. fra andre sites, og i øvrigt kommentere på det alt sammen.

Mange, herunder den danske nyhedspresse, portrætterer ofte Facebook som tidspilde, som banal, uautentisk socialiseren og underholdning. Men Facebook er mere end det – det er for mange også et forum, hvor man kan udtrykke og dele sin sorg over tabet af en nærtstående.

Dette projekt undersøger, hvordan Facebook bruges – og hvad folk får ud af at bruge sitet, når et nært familiemedlem eller en ven dør. Dette sker gennem en kortlægning af posts og semi-strukturerede interviews med folk, som aktivt har gjort brug af Facebook i forbindelse hermed.

Projektets undersøgelsesspørgsmål er: Hvad deles på Facebook - hvornår og hvorfor? Hvilken respons fås fra Facebook venner - og hvad det betyder for en? Hvilken funktion tjener Facebook?

Projektet undersøger således medialiserede sorgprocesser på sociale medier. I et bredere kulturelt perspektiv synes disse praksisser delvis at udfordre døden som en stærkt tabuiseret størrelse, samtidig med at sorgbearbejdningen, som ofte anses for at være en personlig proces, bliver en del af et semi-offentligt rum.

”Kickstart dine passioner – få en affære”: Utroskab og intimitet online

Katherine Harrison, post doc., ph.d., Københavns Universitet
E-mail: tjx856@hum.ku.dk

Katherine Harrison

Dette projekt fokuserer på utroskab og nye medier ved at se på internetsider og smartphone-applikationer, som faciliterer utroskab. Mens online-dating længe har været anvendt som en diskret måde at finde nye partnere og udenomsægteskabelig intimitet, så er der de seneste år opstået en række sociale medie-udbud, som eksplicit henvender sig til utro partnere. Gennem analyser af samspillet mellem form, indhold og sociale medier på internettet og smart phones, som stiler eksplicit mod at facilitere utroskab, vil jeg undersøge hvordan disse medier og applikationer, til mennesker der ønsker at være utro, både ændrer forestillinger om utroskab, samtidig med at de skaber et behov for digitale medier, som kan mediere disse praksisser af intimitet.

Immigration og tilhørsforhold: Sociale medie og datingnetværk blandt indvandrere og etniske minoriteter

Andrew Shield, ph.d.-studerende, Roskilde Universitet
E-mail: andrews@ruc.dk

Andrew Shield

Med fokus på immigration og datingteknologi i Danmark, udforsker projektet (1) måderne, hvorpå potentielle indvandrere bruger nye medier til at skabe veje for migration (dvs. at få venner eller kærester i Danmark, der kan give penge, bolig, juridisk rådgivning, job), samt (2) hvordan de indvandrere bruger nye medier til at opbygge netværk i Danmark (dvs. at finde venner, kærester, bolig, job). Med hensyn til nye medier (fx. hjemmesider, smartphone-applikationer, Facebook-grupper), fokuserer jeg på potentielle og nye indvandrere, der bruger dating og "hook-up"-teknologi rettet mod de, der identificerer sig som lesbiske, bøsser, biseksuelle, transkønnede eller queer (LGBTQ). På RUC er min forskning tilknyttet Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier (CBIT); Center for Magt, Medier og Kommunikation (MMK); og Center for Køn, Magt og Mangfoldighed (CKMM). Jeg arbejder også sammen med dem i det europæiske forskningsnetværk for seksualitet, kønsidentitet, og migration (ESGIM, Esgim homepage).

Genforhandlinger af handicap, visualitet og intimitet i online oplysningskampagner

Maria Bee Christensen-Strynø, ph.d.-studerende, Roskilde Universitet
E-mail: mariabee@ruc.dk

Maria Bee Christensen-Strynø

I samtidens mainstream visuelle medielandskaber findes en fremvækst i synligheden af handicap. Særligt synes oplysningskampagner om handicap at have fået en genkomst via sociale medie platforme og online nyhedsdækning.

Mit projekt udforsker forbindelsen mellem online medier, intime kropslige relationer, visualitet og beskuerforhold i oplysningskampagner om handicap. Jeg undersøger herigennem, hvordan handicap, der traditionelt set positionerer sig som en markør for devalueret kropsidentitet, søges genforhandlet og redefineret. Et af projektets vigtige omdrejningspunkter er, hvordan kampagnerne, på flere niveauer, benytter online tilstedeværelse til at fremme læringsperspektiver om handicap for at forhandle traditionelle opfattelser af kropslighed og intimitet.

Last update April 17, 2015, by Rikke Andreassen.